Om MS

Om Multipel Sklerose (MS)

MS er en autoimmun sygdom; dvs. at immunforsvaret angriber kroppens egne nervefibre og der opstår en inflammation (betændelsestilstand) i nervesystemet. Denne inflammation opstår tidligt i sygdomsforløbet i
afgrænsede områder, der kaldes plaque/plak. Inflammationen kan senere i sygdomsforløbet brede sig mere diffust i det centrale nervesystem. Når inflammationen forsvinder, kan funktionen bedres og symptomerne aftager. Indimellem kan nerverne fuldt ud reparere de skader, der er opstået. I andre tilfælde er der permanente skader på nervefibrene og deres beskyttende myelinlag. Nervefibre der er ødelagte, kan ikke gendannes.