MS og kærlighed

MS og kærligheden

Hvilken indflydelse får MS på mit kærlighedsliv? Og hvad med mit sexliv? Når det kommer til kærlighed og sex er mennesker meget forskellige. Hvad der er vigtig for én kan være uvæsentligt for en anden. Derfor er det meget svært at give entydige svar på de mange spørgsmål, som helt naturligt melder sig, når man får en MS-diagnose … også fordi sygdommen opleves forskelligt.

Nedenfor kan du finde svar på nogle hyppigste spørgsmål omkring MS og sex. Men husk at klikke på billedet nederst på siden, hvor der er masser af råd og vejledning at hente!

Vil sex opleves som før?
Kroppens funktionsevne udvikles i forskellig grad hos MS patienter. Der kan opstå forstyrrelse af både den sensoriske funktion (ændret følelse, følelsesløshed) og motoriske funktion (nedsat kraft, lammelser). Men det er meget individuelt og eksempelvis udvikler ikke alle MS patienter seksuelle forstyrrelser.

Hvad med min lyst til sex?
2 ud af 3 MS patienter oplever en større træthed og fysisk udmattelse. Det vil helt naturligt påvirke sexlysten i negativ retning. Her er det vigtigt at forklare partneren, at det er trætheden, der er årsag til den manglende lyst, så partneren ikke konstant føler sig afvist.   

Læs om andre årsager til manglende lyst ved at klikke på billedet nederst på siden.

Hvad kan jeg gøre for at holde mit sexliv så aktivt som muligt?
Nytænkning og kreativitet er vejen frem. Men det nærmere svar afhænger helt af, om du er mand eller kvinde og hvordan lige præcis du mærker sygdommen. Klik på billedet nederst på siden og få meget mere at vide om, hvad du kan gøre for at holde dig seksuelt aktiv.